Netflix er endelig klar med den første danske egenproduktion nogensinde, og nu er den første teaser-trailer for The Rain ankommet. Du kan se den her i videoen, og så kan du jo selv bedømme, om der er basis for at binge. The Rain har blandt andre Mikkel Boe Følsggard, Alba August, Lucas Lynggaard Tønnesen, Angela Bundalovic og Lars Simonsen med på rollelisten, mens den er skrevet af Jannik Tai Mosholt, der også har leveret manuskripter til Borgen og Bedrag, og TV-serien handler om en virus der udsletter næsten hele befolkningen i Skandinavien, og her begiver et søskendepar sig så ud på noget af et apokalyptisk eventyr. Det lyder dejligt mørkt. The Rain har premiere i løbet af foråret.