Du kender Stockholmsyndromet – begrebet om, at kidnappede personer kan få følelser og empati for deres bortfører – men ved du også, hvor betegnelsen kommer fra? Ja, det er Stockholm, hr. smartass. Faktisk er oprindelsen en konkret situation fra den svenske hovedstad, hvor bankrøvere i sommeren 1973 tog tre kvinder som gidsler under et røveri på Kreditbanken, og herefter fulgte et drama, hvor kvinderne altså røg over på røvernes side. Okay, så er der styr på fakta.

Nu kommer der så en film om hændelsen, og Stockholm har blandt andre Ethan Hawke, Noomi Rapace og Christopher Heyerdahl på rollelisten. Der er premiere 5. april, og der er i øvrigt tale om en krimikomedie, så det ikke bliver alt for alvorligt.