Hvis vi lige ser bort fra de enorme Star Wars-sæt med Tusindårsfalken til 6.999 kroner og en AT-AT Walker til 6.599 kroner, så er den nye LEGO Liebherr LR 13000 bæltekran det dyeste LEGO-sæt, du kan rende ud og købe i dag. Og faktisk det dyreste TECHNIC-sæt.
Det er også en ordentlig krabat af 2.883 dele.
LÆS OGSÅ:
Prisskiltet lyder på 5.300 kroner, og for den pose penge får du en virkelig detaljeret version af den gigantiske Liebherr LR 13000 bæltekran. I samlet tilstand er den næsten en meter høj, så der skal være god plads i LEGO-samlingen, hvis du skal have den hjem at stå.
Det er så også en fed krabat, for du kan styre kranen via Control+-appen, præcis som det er tilfældet med den matchende bulldozer CAT D11. Den har vi stående her på kontoret, og det er da fristende at krydre det hele med bæltekranen.
I videoen herunder får du et nærmere kig.