LEGO og Marvel har efterhånden lavet en del fede sæt, hvor de nyeste af slagsen inkluderer Captain Americas Skjold og en vildt lækker Hulkbuster, og nu er de på spil igen med det spritnye LEGO Avengers-tårnet.

Det er faktisk det største Marvel-sæt til dato.

Der er nemlig tale om en ordentlig moppedreng, for der er hele 5.201 dele at lege med. Og når du har samlet hele moletjavsen, troner det 90 centimeter op i landskabet. Du får altså en kæmpe version af den mest populære bygning i Avengers-universet, og der er et væld af detaljer – mens der også medfølger hele 31 minifigurer.

Ja, det er ret komplet, og minifigurerne inkluderer Avengers-holdet, Loke, Ultron og endda en lillebitte Ant-Man og instruktøren Kevin Feige.

Det er virkelig lækkert, og LEGO Avengers-tårnet er klar i LEGO-shoppen. I videoen herunder får du et nærmere kig på, hvad der venter.


Se andre seje sager om: , ,