Med internettets indtog og adgangen til nye muligheder i forhold til markedsføring online, er video blevet en væsentlig faktor, når du skal markedsføre din virksomhed eller produkt. I modsætning til tekst eller billeder, gør videoer dit produkt levende og mere forståeligt. Her kommer nogle konkrete tips til at bruge video i din virksomhed.

Godt og relevant indhold

Først og fremmest skal du have godt indhold til dine videoer. Du skal ikke bare lave video, for at lave video. Sørg for at videoerne giver noget merværdi til seeren og er enkle og lette at forstå, og at budskabet er klart. En stor del af indholdets kvalitet afhænger også af det tekniske: hvordan er tempoet i videoen, er klipningen i orden og føles videoen dynamisk og naturlig. Videoerne skal selvfølgelig også passe til din virksomheds tone-of-voice.

Kvaliteten skal være i orden

Det er også vigtigt at videoerne er i god kvalitet. Det er videoer, der repræsenterer din virksomhed. Hvis det ligner et mediefagsprojekt filmet med en gammel telefon, er der ikke nogle potentielle kunder, der vil tage dig seriøst. Derfor skal du sørge for at produktionen er i top og din video ser godt ud. Sørg derfor for at investere i et ordentligt kamera og et godt redigeringsprogram, så jeres videoer bliver i topklasse.

Få hjælp af professionelle

Det kan være en stor opgave selv at skulle begynder at producere professionelle videoer til din virksomhed. Hvis I ikke har ressourcerne eller kompetencerne til at producere videoer selv, så kan det være en god ide at få et produktionsselskab til det. De ved hvad der fungerer, og hvad der ikke gør. Der findes videoproduktion i København og også i Aarhus og de fleste større danske byer. Grib fat i et produktionsselskab og forhør jer om mulighederne.


Se andre seje sager om: ,