Vi har tidligere skrevet om Vipp Shelter, en moderne hytte af stål og glas, men hvis du ikke har råd til dit eget eksemplar, kan du booke en weekend på Vipp Shelter Hotel. Det er stadig lidt pebret, for med 7.400 kroner for en weekend for to voksne er det ikke billigt, men til gengæld får du fuldstændig afslapning i blærede omgivelser. Vipp Shelter Hotel ligger i den svenske ødemark, hvor I får 55 kvadratmeter at boltre jer på fordelt på et køkken/alrum, et soveværelse og et badeværelse, og der er hverken TV eller computer til at aflede opmærksomheden fra afslapningen. Til gengæld er der loftsvinduer i soveværelset til at kigge på stjerner.


Se andre seje sager om: