Så er spørgsmålet bare, om du tør?

Det gik jo ikke så godt med den første Fyre Festival tilbage i 2017, for den var skruet op til at være den ultimative oplevelse på Pablo Escobars tidligere privatø, hvor der blev lovet VIP-behandling til alle.

Det blev så bare en kæmpe skandale.

Men nu prøver manden bag det hele, Billy McFarland, altså igen, og han lover, at han har lært sin lektie efter en tur bag tremmer.

Fyre Festival 2 er programsat til slutningen af næste år, og der er i alt 777 billetter til salg. Her koster de første 500 så 799 dollars, der svarer til 5.450 kroner, mens de resterende er skruet helt op på på 7.999 dollars.

Ja, det er 54.500 danske kroner, og det er alligevel en del for en lodseddel, der kan ende med at fuser.