Siden 1989 har ishotellet i Jukkasjärvi i Sverige hvert år slået dørene op for nysgerrige gæster, som ikke har noget imod, at der er en lille smule koldt.
Eller, det vil sige, at det jo er et nyt hotel hver år, for det smelter og så bygger man et nyt.
I år er det hele bygget af 33 kunstnere fra 12 forskellige lande, og det indeholder for eksempel en kæmpe katedral, der byder dig velkommen med 30 meter iskolde nuancer.
Når du er indenfor, kan du vælge mellem 12 kunst-suiter eller nappe en nat i et mere klassisk isværelse, og hvis du går med bryllupsplaner, så kan du endda blive gift direkte i ishotellets frosne ceremonihal, Echo.
Nå ja, og så er årets helt store nyhed et fuldt funktionelt flygel skåret ud af is.
I videoen herunder kommer du indenfor i årets ishotel.