Da den sjette film i Bond-universet udkom i 1983 stod Roger Moore overfor noget af en udfordring.

Den mystiske forretningskvinde Octopussy havde nemlig en diabolsk plan om at angribe NATO-tropper med atomvåben, og den mission var der jo kun én mand på planeten, som kunne forpurre.

Bond, James Bond.

I filmen mødes han med Octopussy på et flydende palads, og det er faktisk et vaskeægte hotel, som du kan booke overnatninger på. Det hedder helt officielt Taj Lake Palace, og det er beliggende ved Lake Pichola i den indiske delstat Rajasthan. Her kan du indlogere dig i et af de 65 værelser eller 18 luksuriøse suites, hvor du så kan nyde den fantastiske udsigt og den imponerende arkitektur, mens du får en ordentlig slapper.

Det er jo egentlig fedt nok i sig selv, men det er ekstra lir, at det faktisk er en af de ikoniske lokationer fra en Bond-film.

I videoen herunder kan du kigge nærmere på det eksklusive hotel, og du kan desuden se, hvad vi ellers skriver om unikke feriedestinationer LIGE HER, eller tage et kig på vores mange historier om James Bond LIGE HER.


Se andre seje sager om: , ,