Peaky Blinders er en mega fed TV-serie med en solid fanbase, og derfor giver det jo rasende god mening at rykke løjerne ud i den virkelige verden. Det sker nu med den officielle Peaky Blinders Festival, som selvfølgelig løber af stablen i Birmingham. Festivalen foregår lørdag d. 14. september og søndag d. 15. september, så det er snart. Her får du rig mulighed for at dykke ned i TV-seriens univers, fordi over 200 skuespillere – inklusiv rollebesætningen fra serien – dukker op og fremfører scener på fem forskellige scener, mens der også er koncerter og unikke muligheder for at spise mad fra 1920’ernes England. Okay, maden er sikkert ikke den store oplevelse, men til gengæld er det en fed mulighed for fans af Peaky Blinders for at komme endnu tættere på det hele.

Skal du med til Peaky Blinders Festival?


Se andre seje sager om: ,