Lad være med at kigge ned. Lad være med at kigge ned. Lad være med at kigge ned. Og så kigger du alligevel ned. De to russiske eventyrere, Vitaliy Raskalov og Vadim Makhorov, er tilbage efter deres tur oppe i Shanghai Tower, og nu har de simpelthen klatret op i bygningen Ping An Finance Centre i Shenzhen i Kina, der står klar til næste år og med sine 660 meter bliver verdens næsthøjeste bygning. Den højeste er jo Burj Khalifa i Dubai med 829,8 meter. Du kan se deres tur mod toppen i videoen ovenover, og så kan du jo tænke lidt over, om ikke det ville kilde lidt i maven med sådan en udsigt. Det er i øvrigt den eneste tænkelige situation, hvor det er lovligt at bruge en selfiestang.