Det er ret vildt at tænke på, at den første Shrek-film havde premiere for 23 år siden.

Ja, du er ikke bare ved at blive gammel. Du ER gammel.

Nå, men det skal vi ikke vade mere i, så lad os i stedet fokusere på, at du kan vandre nedad nostalgiens sti med det nyeste tilbud fra Airbnb. De er nemlig gået sammen med DremWorks om et specielt Halloween-arrangement, hvor du simpelthen kan få lov til at bo i Shreks famøse sump-hus.

Så kan du opføre dig lige så tosset, du vil, og der er sikkert heller ikke de store krav til hygiejnen.

Booking åbner d. 13. oktober, og i videoen herunder kan du se, hvad der venter.