Uden mad og vin dur helten ikke. Okay, det er vist ikke helt korrekt, men vin er da en vigtig del af sundheden.

Hvis du også er vild med druerne, er det her lige oplevelsen for dig, for den New Zealandske vinproducent Invivo har lanceret en unik mulighed for at komme højt op at flyve i vinens verden. Det hedder Invivo Air, og det består af en flyvetur på to timer fra Auckland til Queenstown, hvor du i 18.000 fods højde bliver forkælet med smagning af deres prisvindende vine og tilhørende snacks. Og der er vin ad libitum, så det er bare med at rage til dig af de gode sager.

Når flyet landet, bliver du så transporteret til Invivos ældste vingård, hvor festen fortsætter.

Her er der nemlig rundvisning – og smagning af vinene – mens der også er en fireretters menu på deres restaurant Botswana Butchery. Når du så er fuldstændigt fyldt op med vin og gerne vil se dyner, foregår det på det femstjernede hotel Hilton Queenstown Resort & Spa med en flot udsigt over Lake Wakatipu.

Jaja, du skal selvfølgelig lige fragte dig selv til New Zealand, men her kan du jo varme op med masser af vin.

Lyder det lige som en oplevelse for dig, så vil du sikkert også sætte pris på at overnatte i en kæmpe vintønde eller finde inspiration til at omdanne din trappe til en lækker vinkælder.

Ja, det er slet ikke så tosset at være tosset med vin.

Invivo Air


Se andre seje sager om: ,