Paintball bliver lidt federe, når der er tanks med i spillet. Og det er lige præcis, hvad du får med Armourgeddon. Her styrer du nemlig en tank sammen med to venner, og det 3 timers event starter med lidt stille og rolig målskydning med 40 mm. kanonen, men derefter ryger I direkte ud i kampzonen, hvor det handler om ren “kill or be killed”. Den eneste hage er, at du skal hele vejen til Leicestershire i England, og hvis du er højere end 195 cm. og vejer over 140 kg., er der ikke plads til dig i metaldåsen.