Vi kender det alle sammen: Vi rammer den første dag i måneden, og regningerne skal betales, igen. Det er en irriterende oplevelse, som næsten altid kan overraske – på trods af at det er den samme oplevelse hver evig eneste måned. Ofte kan vi være gode til at acceptere regningerne og deres størrelser. Derfor vælger vi ikke at revurdere beløbet, men vi betaler det bare. Til gengæld er der ofte mange penge at spare, hvis du kigger din regning igennem, og undersøger om du kan finde noget tilsvarende hos en anden virksomhed. Måske du ikke skal tage til takke med beløbet på dit bredbånd? Måske du skal revurdere din TV-pakke? Det samme gælder din mobilregning. Ofte er det på mobilregningen, at vi kan spare en masse penge. Men hvordan kommer du frem til, at det kan svare sig at skifte mobilabonnement? 

Det med det store overblik 

De fleste danskere køber et telefon med et tilhørende abonnement som er låst i minimum seks måneder. Denne type faste abonnementer kan til tider være dyre, og slet ikke tilsvarende betalerens forbrug. Efter sådan en periode på seks måneder kan det anbefales, at du overvejer at skifte abonnement, og ikke bare bliver ved med at betale den samme regning hver eneste måned. Tænker du, at det kan være en idé at skifte abonnement, så bør du starte med et overblik. Et overblik handler om, at du skaber en forståelse for dit forbrug. Et overblik kan for eksempel bestå af følgende spørgsmål:

  • Hvor meget taler du i telefon?
  • Hvor mange SMS’er sender du?
  • Hvor ofte surfer du på internettet?
  • Bruger du mange sociale medier på din telefon?
  • Streamer du musik, videoer og film på din telefon? Og hvor ofte?
  • Ringer og SMS’er du til udlandet?
  • Bruger du meget data i udlandet? Eller vil du have muligheden for det? 

Alle disse spørgsmål fungerer som en god start på at forstå dit forbrug. Du får på den måde mere indsigt i, om du får dine behov mødt af dit nuværende abonnement, eller om du skal søge andre steder hen. Samtidig er der også mange flere faktorer der kan spille ind i dit valg af abonnement. Dit valg af abonnement kommer nemlig også meget an på din økonomi. Hvad har du råd til af abonnement? Hvor meget har du lyst til at betale? Andre faktorer kan også være noget som friheden til at opsige et abonnement, når du vil. Det kan også være noget som gratis oprettelse eller nogle af de ekstra services der kan komme med et abonnement. Det er for eksempel tilbud på streaming- og musikktjenester som Spotify, Netflix, Yousee og HBO.

Sådan sammenligner du det hele 

Når så mange forskellige faktorer spiller ind, handler det om at du kan sammenligne forskellige abonnementer for at få et overblik. Du kan eksempelvis bruge en online tjeneste som mobilabo.dk, for at få dette overblik. Sammenlign mobilabonnementer og bliv klogere på markedet. Du kan eksempelvis bruge søgekriterier som taletid, dataforbrug, gratis oprettelse, ingen binding og meget mere. Samtidig vil du kunne se, hvad andre siger og synes om det præcise abonnement og virksomheden bag. Du kan eksempelvis møde et abonnement fra CBB Mobil. De tilbyder dig fri tale, fri SMS og MMS, samt 40GB data for 119 kroner i måneden. Her får du også gratis oprettelse, 4G, 6GB data til at bruge i EU og ingen binding. Samtidig kan du se, at dette abonnement af brugere får fire ud af fem stjerner og en ‘fremragende’ rating på otte ud af ti. Er du til et billigt abonnement uden så megen slinger i valsen eller overraskelser, så kan dette være et rigtigt godt udgangspunkt.