Når Netflix vælger at hyre Will Smith og kaste 630 millioner kroner efter en egenproduceret film, gælder det også om at presse citronen, og nu har de så bekræftet Bright 2 med første teaser, som du ser her i videoen. Ja, der er ikke rigtigt noget fra selve filmen. I stedet er der tale om et “lækket” bånd fra deres ork-audition. Will Smith og Joel Edgerton vender i øvrigt tilbage til 2’eren, og så krydser vi bare fingre for, at der er noget mere kød på efterfølgeren, for helt ærligt, så var den første film en lidt tam affære. Til gengæld er det fedt, at Netflix er villig til at kaste penge efter deres egne storfilm.