Hvis din NERF-blaster ikke lever helt op til den ønskede ildkraft, må du jo selv modificere den, men den her NERF-bazooka er måske lidt for voldsom. Den er bygget af YouTuberne Ryan & David, der betragter sig selv som DIY-connaisseurs, og den over en meter lange bazooka affyrer de der skumgummi-pølser, som de fleste sikkert har brugt til lidt afslapning i en pool, og du kan se den i aktion i videoen nedenunder. Så er NERF altså lige pludselig ikke legetøj mere.