Hvis du går op i god lyd, har du sikkert længe ventet utålmodigt på, at Spotify får lossless-lyd.

Nu sker det endelig.

Spotify har nemlig meldt ud, at de i oktober begynder at rulle lossless-lyd ud på mere end 50 markeder – inklusive Danmark.

Med lossless får du mulighed for at streame musik i op til 24-bit/44.1kHz FLAC-kvalitet, hvilket altså er betydeligt bedre end den kvalitet du er vant til fra Spotify.

Du skal dog lige selv aktivere indstillingen i appen for hver enhed og til hver forbindelse, og du får besked i appen, når funktionen er klar til dig, hvis du har Premium-abonnement.

Lossless-lyd bliver tilgængelig på mobil, computer, tablet samt Spotify Connect-enheder, og senere kommer der også support til Sonos og Amazon-enheder.

Der er dog stadig lidt vej op til Apple Music og Tidal, som leverer lossless-lyd i helt op til 24-bit/192kHz. Men hey, lidt har også ret og det her er stadig en vild opgradering for Spotify-fans.

Så er det bare med at tune ind og nyde musikken i den bedste kvalitet, Spotify nogensinde har leveret.