Hvis du leder efter en solferie, og du er vild med Tequila, er Matices Hotel de Barricas det oplagte sted til din næste tur. Det bliver i hvert fald ikke meget mere gennemført.

Hotellet ligger selvfølgelig midt i en agave-plantage i Tequila-regionen i Mexico, hvor du bliver indlogeret i en vaskeægte tønde, der tidligere har indeholdt den rigtige væske, og her kan du så slange dig i en king size seng, når du holder pause fra rejsens egentlige formål. At drikke Tequila.

Det kan du så vælge at gøre i hotellets egen bar eller tage på tur i området, hvor du finder størstedelen af de store brands indenfor et stenkasts afstand med prominente tequila-connaisseurs som Jose Cuervo på besøgslisten.

Det må da være den ultimative druktur for Tequila-slænget.