Her for nylig meldte HBO officielt ud, at finalesæsonen af Game of Thrones først kommer i 2019, men så er det jo heldigt, at du kan pleje GoT-abstinenserne på Lapland Hotels SnowVillage. Ishotellet er nemlig skabt i samarbejde mellem HBO Nordic og de dygtige lokale isskulptører, så du kan bo i dit helt eget værelse med krystalklare referencer til serien med for eksempel kæmpe White Walkers, The Mountain, The Wall og kort over hele serie-universet. Og bare rolig, selvom der er pokkers koldt på ishotellet, sover du med varmt rensdyrskind, og du kan selvfølgelig gå ind på det tilstødende opvarmede badeværelse eller hotellets restaurant for at få varmen. Det er vel egentlig en slags rehab for GoT-fans, der hungrer efter deres næste fix.


Se andre seje sager om: