Jaja, Jack Black er mest kendt som det ene medlem af Tenacious D og sine filmroller, men han er også vild med at spille computer. Så meget, at han faktisk har lavet sin helt egen YouTube-kanal om gaming. Den kalder han for Jablinski Games, og indtil videre går det fuldstændigt fremragende med at få abonnenter lokket til kanalen, for på nuværende tidspunkt nærmer den sig tre millioner af slagsen, og den er endda kun en uge gammel. Det er især godt klaret, når man tænker på, at han endnu ikke har lagt en video op på kanalen omkring gaming. Der er bare to af ham selv, der fjoller rundt. Men navnet alene er jo nok til at skabe interesse.


Se andre seje sager om: , , ,