Jeg ved ikke med dig, men da jeg var en lille knægt i folkeskolen drømte de fleste drenge om at blive lastbilchauffører. Det var de færreste der endte med at blive det, men så er det jo heldigt, at drømmen stadig lever på computeren. I spillet Truck Driver sidder du nemlig selv bag rattet, og du skal ikke bare styre lastbilen, for du skal også holde gang i hele logistikken og sørge for, at fragten når frem til tiden i godt behold. Det er god underholdning, og Truck Driver ankommer til Xbox One og PlayStation 4 19. september, mens PC-versionen er klar 11. november. Indtil videre kan du se mere i videoen herunder.


Se andre seje sager om: , , ,