Vi ser allerede de første spadestik til at få kickstartet rumturismen med blandt andre SpaceX og Virgin Galactic, og nu kan du snart besøge verdens første rumhotel, for det skulle være klar til at tage imod gæster i år 2022. Så er der selvfølgelige lige det med betalingen, for med en startpris på 58 millioner kroner, er det altså en dyr fornøjelse, men hvis du har midlerne, kan du allerede nu lægge et depositum på lige knap en halv million kroner for at sikre at komme med. Der er plads til fire gæster og to ansatte til opvartning ad gangen på Aurora Station, og du skal gennemgå et tre måneder langt træningsprogram før turen, som selvfølgelig er inkluderet i prisen. Det manglede da også bare. Så kan hvide sandstrande godt gå hjem og vugge, for her på hotellet kommer du 16 gange rundt om jorden i døgnet, hvilket altså betyder 16 solopgange og solnedgange hver 24 timer. Det er en ret eksklusiv oplevelse.


Se andre seje sager om: