Dette indhold er sponsoreret

Vi danskere er så heldige, at vi lever i et land, der tilbyder man gode ting. Det er for eksempel gratis at gå i skole, og når man fylder 18 år, så har man endda mulighed for at blive betalt for at blive klogere i form af SU. Danskerne er også heldige, fordi det er gratis at gå til lægen og være på sygehuset. Desuden er behandlinger hos tandlægen gratis helt frem til, at man bliver 18 år. 

Rundt i hele landet kan danske børn og unge komme gratis til tandlægen, hvis de bliver behandlet på en af kommunens egne klinikker. Der er selvfølgelig frit valg, og ønsker man at have en privatpraktiserende tandlæge i stedet for, så er det også muligt. Det kan for eksempel være, hvis man ønsker sig en bestemt behandling eller har et særligt ønske i forhold til tandretning

At børn og unge kan komme gratis til tandlægen, indtil at de fylder 18 år, er noget, som vi bestemt ikke bør tage for givet. Derfor er det ærgerligt, at det ofte viser sig, at de unge mennesker stopper med at komme til tandlægen, efter de er fyldt 18 år. Det er nemlig vigtigt, at man kommer til tandlægen regelmæssigt gennem hele livet. 

Det er muligt at få studierabat hos tandlægen 

Der kan være forskellige årsager til, at unge mennesker ikke kommer til tandlægen. Nogle lider af tandlægeskræk, som gør, at de ikke har mod på at få behandlinger hos tandlægen. Dog er den største grund til, at unge danskere ikke kommer til tandlægen, efter at de er fyldt 18 år, at de ikke ønsker at skulle betale de dyre udgifter, som ofte kommer i forbindelse med et tandlægebesøg.

Selvom de fleste studerende har en indkomst i form af SU, så er beløbet ikke stort nok til, at de har lyst til at bruge nogle af pengene på jævnlige tandlægetjek. Det betyder at mange enten helt undgår at komme til tandlægen, eller at der går for lang tid mellem besøgene. 

Det er et problem at unge danskere ikke kommer til tandlægen, og derfor er nogle tandlægeklinikker rundt i landet begyndt på at tilbyde studierabat på flere af deres behandlinger, i håbet om at det kan være med til, at flere af de unge danskere begynder at komme til tandlægen. 

En af de tandlægeklinikker, som tilbyder studierabat på behandlinger, kan blandt andet findes på Frederiksberg. Det er en rigtig god placering, da der hele tiden strømmer unge danskere til fra hele landet, som ønsker at studere i og nær København. 

Svenskerne benytter sig af en anden metode

Også i Sverige har de haft et problem med, at de unge stopper med at komme til tandlægen, så snart behandlingerne er på egenbetaling. Derfor blev aldersgrænsen for, hvornår behandlinger hos tandlægen i Sverige stopper med at være gratis rykket til 22 år tilbage i 2018. Alderen blev dog rykket endnu engang året efter, og i Sverige har det derfor siden 2019 været gratis at blive behandlet hos tandlægen indtil, at man fylder 23 år.

I Sverige oplevede de, at egenbetaling hos tandlægen var en barriere, ligesom vi oplever det i Danmark nu, og de mener derfor, at deres høje aldersgrænse for at blive behandlet gratis hos tandlægen bør blive set som en form for investering i forebyggelse, der på længere sigt kan mindske antallet af udgifter i forbindelse med tandlægebehandlinger.

Udover at det skal være med til at forebygge fremtidige udgifter, så håber svenskerne også på, at det kan hjælpe børn og unge til at bringe gode og sunde tandplejevaner med videre ind i deres voksenliv. 

Spar penge ved at gå til tandlægen regelmæssigt

Selvom det kan virke ulogisk, så kan der være penge at spare, hvis man sørger for at gå til tandlægen regelmæssigt. Stopper man med at gå til tandlægen, så vil det som regel betyde, at der er behov for mere omfattende og tidskrævende behandlinger i fremtiden, og det er altså lig med flere og dyrere udgifter. 

Udover udgifterne, så kan det også have betydning for ens sundhed i fremtiden, hvis man ikke kommer til tandlægen. Selvom man måske ikke har huller eller andre problemer med sine tænder, efter at man har været ved sin sidste gratis behandling som 18 årig, så kan der stadig hurtigt opstå problemer, som for eksempel huller, hvis man ikke fortsætter med at blive tjekket regelmæssigt. 

Undgår man de regelmæssige tandlægebesøg, så betyder det også at skader og mulige sygdomme i munden ikke bliver opdaget, og derfor heller aldrig behandlet. Og i fremtiden kan de have store konsekvenser for ens sundhed, bare fordi man ikke lige tog til tandlægen. 

Så er årsagen til, at man ikke går til tandlægen, at man ønsker at spare penge på udgifterne i forbindelse med tandlægen, så bør man stadig tage til tandlægen jævnligt, så antallet af de omfattende behandlinger mindskes. 

Og er man studerende, så kan man eventuelt undersøge, om der findes tandlægeklinikker, som tilbyder studierabat på deres behandlinger, i nærheden af hvor man bor, så man på den måde kan spare endnu flere penge.