Black Friday er efterhånden blevet et synonym for en 24 timers shopping mani, hvor man hvert år ser billeder af amerikanske forbrugere, som i dagene op til, overnatter i telte uden for butikkerne, og som på dagen stormer ind i butikker for at købe varer til stærkt nedsatte priser.
I Danmark er interessen for Black Friday også steget gevaldigt, og i den forbindelse har rabatkode platformen CupoNation lanceret en ny platform ved navn Black-Friday.Sale/dk, som er dedikeret til at hjælpe danskerne med at finde de bedste tilbud og rabatkoder på Black Friday dagen, som altid er den sidste fredag i november – i år den 24. november 2017.
Samtidig håber CupoNation at kunne tage del i den enorme trafik og omsætning der finder sted på dagen:
– Interessen for Black Friday er eksploderet blandt danskerne de seneste par år og det vil vi selvfølgelig også gerne tage del i, udtaler Marketing Direktør Rasmus Sørensen i CupoNation Nordic og fortsætter:
– Ofte er der så mange forskellige tilbud på selve dagen at det kan være svært at finde frem til de rette tilbud. Det håber vi at kunne ændre på i år, siger Rasmus.
Black-Friday.Sale/dk vil i dagene op til Black Friday dagen blive opdateret med det enorme antal af tilbud, og på selve dagen er der et dansk team på 9 mand klar til at ligge de mange tilbud op på sitet – minut for minut.
Black Friday er mere populær end Halloween og Valentines Day i Danmark
Ser man på Google Trends, som viser det samlede antal søgninger på Google for en periode, i forhold til det samlede antal søgninger på Google over tid, ser man tydeligt, at der har været en stærk stigning i interessen for dagen siden 2013. Valentines Day er faktisk faldet i popularitet i Danmark, mens Black Friday og Halloween er steget i popularitet.