Vores egen Viggo Mortensen har tidligere brilleret i blandt andet Ringenes Herre og A History of Violence, og nu er han klar i den nye film Green Book, som du ser første trailer for i videoen nedenunder. Ja, der er mere A History of Violence over den end Ringenes Herre. Viggo Mortensen spiller chaufføren Tony Lipp, der er ansat til at køre rundt med pianisten Don Shirley på turné i de amerikanske sydstater i 1960’erne, og så kan du vel selv regne ud, at det ikke er helt problemfrit at have en sort mand med på bagsædet i lige præcis den tidsperiode. Green Book har biografpremiere 6. december, og den er instrueret af Peter Farrely, der også stod bag Dum & Dummere.