Hvis du konstant glemmer, hvor du har lagt dine nøgler eller døjer med andre småting i hverdagen som at huske at tage din vitaminpille, at du skulle til tandlægen tirsdag morgen eller de forbistrede fødselsdage, der hele tiden dukker op, så skal du ikke være ked af det. Nu forklarer forskning nemlig, at det faktisk vidner om et specielt fælles karaktertræk, som gør sig gældende hos glemsomme mennesker – at de er mere intelligente.

Og forklaringen er faktisk meget simpel. Blake Richards fra University of Toronto, der stod bag undersøgelsen skærer ind til benet:

“It’s important that the brain forgets irrelevant details and instead focuses on the stuff that’s going to help make decisions in the real world. And when you look at what’s needed to make intelligent decisions, we would argue that it’s healthy to forget some things,” forklarer han.

Det betyder altså, at når du glemmer småting, så er det fordi din hjerne fokuserer på vigtigere ting. Det er da rart at vide. Men selvfølgelig hjælper det ikke noget at være ekstremt glemsom:

“You don’t want to forget everything, and if you’re forgetting a lot more than normal that might be cause for concern. But if you’re someone who forgets the occasional detail, that’s probably a sign that your memory system is perfectly healthy and doing exactly what it should be doing,” siger Blake Richards.

Så glem du bare de ubetydelige ting og koncentrer dig om de store sager.