Du skal vente helt til d. 24. juni på at se Independence Day: Resurgence i de danske biografer, men indtil da kan du fornøje dig med den nyeste trailer fra 20th Century Fox i videoen ovenover. Jeps, vi har haft 20 år til at forberede os på rumvæsnernes tilbagevenden – men det har de også. Will Smith er i øvrige ikke med i 2’eren, så han er i stedet erstattet af Liam Hemsworth, mens Jeff Goldblum og Bill Pullman hopper med på bølgen igen. Det ligner en god smadretur i biografen, og det bliver spændende at se, hvordan de besejrer de invaderende aliens denne gang. Det er jo nok ikke tilstrækkeligt at inficere dem med en virus, for de har vel lært af fejlen i den første film.