Ben Affleck deler vandene – især efter rollen som arvtageren til Batman efter Christian Bale – men de fleste kan vel blive enige om, at han gør det fremragende bag kameraet med seje film som The Town, Gone Baby Gone og Operation Argo. Og nu er han klar som instruktør og indehaver af hovedrollen i filmen Live By Night, og du kan se traileren i videoen ovenover. Det er fed gangster-underholdning. Hvis du var vild med TV-serien Boardwalk Empire, så ligner det her en sikker vinder, for der er fuld skrald på de skumle typer i forbudstiden i USA.