Det er vildt at tænke på, at det er 25 år siden Martin Scorseses mesterværk ramte biograferne med et brag. Men det er det altså, og derfor er der selvfølgelig også en jubilæumspakke til at fejre det. Her får du selvfølgelig selve filmen på Blu-ray med alt det ekstra lir der plejer at følge med, mens der desuden er en helt ny dokumentar, hvor seje folk som Robert De Niro, Leonardo DiCaprio, Harvey Keitel, Ray Liotta, Jack Nicholson, og Joe Pesci alle fortæller om deres erfaringer med at arbejde sammen med Scorsese. Jaja, det er jo ikke samtlige skuespillere der er med i Goodfellas, men det er stadig guf for film-fans, og så kan du jo meget passende holde Scorsese-maraton. Det er godt tidsfordriv.