Marvel bliver ved med at finde superhelte oppe i ærmet, som de kan give en tur på det store lærred, og nu er tiden altså kommet til Doctor Strange. Med så mange Marvel-film på programmet kunne det være fedt med et klippekort, så det alligevel bliver lidt billigere at se dem i biografen. Og Doctor Strange ligner en god tur i biffen, som du selv kan se i den første trailer i videoen ovenover. Benedict Cumberbatch indtager rollen som Stephen Strange, der efter at have mistet karrieren går i lære hos en troldmand, rejser til en anden dimension og bekæmper ondskab med magi. Ja, det er noget hokuspokus, og rollelisten indeholder desuden vores egen Mads Mikkelsen, Chiwetel Ejiofor, Tilda Swinton og Rachel McAdams, så der er masser af Hollywood-power til at give en stærk oplevelse, når Doctor strange får premiere i Danmark d. 3. november.