I foråret 2019 var Den Gale Pose sammen igen og gav to voldfede koncerter i Tivoli. Det var så bragende en succes, at de nu fyrer op for en eksklusiv fest d. 20. december i Store Vega i københavn, og du er inviteret. Billetsalget er lige startet, og du kan skynde dig og sikre en billet lige HER.

Det bliver et fedt gensyn med nostalgiske numre fra “Spændt Op Til Lir” til “Den Dræbende Joke” og alt derimellem, så du kan godt begynde at glæde dig og samle gutterne for at få arrangeret turen.

Her i videoen får du et kig på deres koncerter fra Tivoli.

En lang og snoet rejse

Genforeningen har været på tale længe, men på grund af Rasmus Bergs pludselige og alt for tidlige død sidste år, har Den Gale Pose haft mange overvejelser om deres turné. De har heldigvis valgt at gennemføre i hans ånd og ære.

Den Gale Pose var banebrydende da de i 1990’erne var med til at definere en ny lyd i dansk rap. De startede karrieren i slutningen af 1980’erne og gruppen bestod af Jesper Dahl (Jokeren), Rasmus Berg (B), Nicholas Kvaran (Coldhands) og Blæs Bukki, som senere forlod gruppen, og blev medlem af malk De Koijn.

I start til midt 90’erne var gruppen i Los Angeles under navnet Madness 4 Real, hvor de arbejdede som freelanceproducenter og arbejdede blandt andre sammen med legender som som Eazy-E og Ice Cube.

Gruppen vendte hjem til Danmark igen, i 1996, hvor de udgav deres første album Mod Rov, der blandt andet bød på hittet “Flere Ho’s”. I 1998 udgav de albummet Sådan Er Reglerne, og indeholdte hittet “Spændt Op Til Lir”.

Den Gale Pose udgav tre år efter, i 2001, deres tredje album Definitionen af en stodder og året efter valgte gruppen at indstille arbejdet helt. Det førte til at Jokeren gik solo året efter.

Den Gale Pose offentliggjorde 3. marts 2011 i tv-programmet Go’ Morgen Danmark, at de havde gendannet gruppen, og gav senere koncert i K.B. Hallen. Siden da har der været stille omkring den legendariske danske rap-gruppe, som nu er klar til en tur i tidsmaskinen og atter spænde hele Danmark op til lir!