Vi skal helt tilbage til 1990 for at finde det første “Monkey Island”, og så kan det da godt være, at det er 32 år siden, men det står stadig lysende klart i erindringen. Det var jo et mega fedt spil.

Og nu er der gode nyheder, for “Monkey Island” vender simpelthen tilbage.

Det har skaberen af det oprindelige spil, Ron Gilbert, lige afsløret. Han kom faktisk med nyheden 1. april, men der var ingen, som troede på ham. Det er dog rigtigt nok, og der bliver tale om en direkte efterfølger til “Monkey Island 2: LeChuck’s Revenge”.

Indtil videre kender vi kun den officielle titel, som bliver “Return to Monkey Island” og det faktum, at det kommer senere i år. Men det er altså også nok til at skrue forventningerne i vejret.


Se andre seje sager om: