Hvis du også går og glæder dig til d. 10. november, når Fallout 4 endelig kommer på gaden, kunne du jo også overveje at gå all in med det her sæt. Her får du nemlig en specialudgave med spillet, en nøjagtig kopi af en Pip-Boy, en guide til at bruge din Pip-Boy og en hårdfør metalkasse til at opbevare samlingen. Det er virkelig nørdet – på den fede måde. Specialudgaven blev revet væk fra shoppen hos Bethesda, udviklerne bag spillet, men nu er der altså en ny forsendelse klar til samlerne derude. Hvis du altså ikke kan nøjes med selve spillet.