Det vælter ikke ligefrem ind med skak-produkter her på siden, men det skal vi måske til at lave om på, hvis der kommer flere sager i stil med Strato Chess. De præcise spilleregler skal vi nok spare dig for, så lad os bare nøjes med at sige, at du i bund og grund får en 3D-udgave af det normale bræt, hvor der stadig er plads til to spillere, som kan bevæge brikker i den ekstra dimension. Det lyder pænt svært. Strato Chess består af tre stablede bræt på en ramme af rustfrit stål, der tårner 30 cm. i landskabet, og med 192 tilgængelige felter får du masser af plads at boltre dig på.