Hvis man kan være en helt om natten, kan man også være en helt om dagen. Jaja, det er alt sammen meget godt, men for at få kroppen til at fungere igen efter et bæst af en bender, bliver du nødt til at fylde den med en røvfuld næring. Og hvis du har mere overskud end at dovne forbi Just-Eat, leverer The Hungoevr Cookbook (den rigtige måde at stave det på er selvfølgelig Hungover) en masse inspiration til lækre retter. Her får du nemlig 120 sider med delikatesser som en komplet English Breakfast og Mexican Ranch-æg, mens bogen også er klar med en test der afslører, hvilken slags tømmermænd du har, eller om du rent faktisk stadig er fuld.