Hvis du lige har købt en ny mobil, skal du nok ikke hente det her spil i App Store, men hvis du alligevel har tænkt dig at investere i en ny telefon, kan du sige pænt farvel til den gamle med en omgang Flappy Bird. Efter cirka to minutter med fuglen, er du nemlig så frustreret, at du får lyst til at smadre et eller andet, og det går nok ud over mobilen. Flappy Bird går i al sin enkelhed ud på at styre den pixelerede fugl sikkert forbi en masse rør, der ligner noget fra Super Mario, og selvom du kun kan bevæge dyret op og ned, så er det hamrende svært. Det hjælper dog på den større skærm i en tablet, men fuglen fortjener alligevel at dø.