Elektriske motorcykler er mega fede. Jaja, det er de benzindrevne af slagsen også, men det ene udelukker jo ikke det andet.

Og det bliver kun ekstra fedt, når de skruer helt op for de rå linjer, og det er præcis, hvad amerikanerne fra Droog har gjort. De er ret kendte for deres muskuløse, industrielle ebikes, og deres seneste byggeprojekt – baseret på en Volcon Grunt Evo – er sort med sej på.

Den ser voldsom ud. Brede, fede dæk. Street fighter-udstråling. Custom LED-lys. Ja, det er nemt at forestille sig at tage plads på den og tyre afsted, mens folk vender sig om ude på vejen.

Der er faktisk også muskler under overfladen, for med dobbelte 60V-batterier får du en rækkevidde på op til 100 kilometer og en topfart på 97 kilometer i timen. Altså, det er rigeligt til hverdagen og en smule lir.

Skal du have fingrene i én, skal du satme være hurtig. Der er kun bygget to eksemplarer  – og den ene er allerede solgt.

Men du kan jo forhøre dig hos Droog LIGE HER.

Droog og Volcons nye elmotorcykel er voldsom


Se andre seje sager om: