“Work hard, play hard”.

Men hvad nu hvis du kan gøre begge dele på samme tid? Det har du nu chancen for.

Gnista Spirits leder nemlig efter to heldige folk til at udføre to dages arbejde for dem. Her bliver I fløjet til Stockholm, hvor I skal feste igennem i en hel weekend. Lønnen er fri bar og 5.000 svenske kroner, som svarer til 3.500 danske kroner.

Men der er selvfølgelig en hage. Gnista Spirits producerer nemlig alkoholfrie drinks, og de vil teste, om det er muligt at have det lige så sjovt i byen, hvis du udskifter procenterne med alkoholfrie drinks. Det betyder så, at du ikke får en ordentlig skid på, men til gengæld slipper du jo for tømmermændene.

Og en fest er vel en fest, selvom man ikke drikker?

Så det er bare med at følge linket herunder og udfylde ansøgningen. Der er ansøgningsfrist d. 29. februar.