Hvis du drømmer om en vandscooter, der kan give dig samme sus i maven, som da du blev sluppet løs med fuld frihed på knallerten, så kan du godt begynde at pille ved opsparingen.

Sea-Doo har nemlig løftet sløret for deres nye flagskib, RXP-X RS 325.

Den nye model har 325 hestekræfter fra en 1,6-liters trecylindret Rotax-motor. Det er faktisk nok til, at folk, der ellers føler sig rimelig ligeværdige ved grillen, nok begynder at nedtone, hvor mange hestekræfter båden egentlig har. For når du smider den her på vandet, får du et orkanagtigt punch, der dasker dig i nakken og skubber dig så hurtigt ud af hullerne, at folk på stand-up paddle boards pludselig minder om gamle folk på gå-ben.

Men selvom den er bygget til fart og voldsomme sving, har Sea-Doo pakket vandscooteren med teknik, der gør, at du stadig har fuld kontrol.

10” -skærm, GPS og godkendt til din topfart

Det er ikke fordi Sea-Doo bare har smidt en masse hestekræfter i maskinen og så ellers gået tidligt hjem fra arbejde.

Hele designet er optimeret til vildfaren vanvid lige på nippet til hvad kroppen kan klare, og styret er forsynet med en hydraulisk dæmper, der holder kursen på plads, selvom du rammer nogle vilde bølger. Her hjælper det også, at sædet er så smalt og gennemført, at du faktisk sidder som limet fast, helt uden at skulle knibe ballerne sammen.

Og så er cockpittet rasende lækkert med en kæmpe 10,25” trykfølsom skærm til at holde styr på det hele.

Prisen bliver fra omkring 216.000 kroner, og det er jo nærmest ingenting, hvis du skulle have lignende sjov på asfalten.


Se andre seje sager om: