Det kan da godt være, at du har godt styr på teorien bag en forbrændingsmotor, men har du egentlig set, hvad der foregår derinde? Det får du muligheden for i videoen ovenover, hvor YouTuberen Warped Perception har udstyret en motor med et gennemsigtigt topstykke og filmet det hele i 4.000 FPS. Der er flammer og hele moletjavsen. Det er egentlig utroligt, at noget så simpelt kan være så smukt og samtidig have så enorm betydning for vores dagligdag.