Det er da helt fint at smutte på genbrugspladsen med en almindelig trailer, men hvis turen skal være lidt sejere, var det måske ikke så tosset at smide en Manley ORV på krogen. Den er rimeligt rå. Du genkender måske formerne fra den klassiske militær-trailer kaldet M416, og her får du en komplet ramme af pulverlakeret rustfrit stål med skjulte ledninger til LED-lygterne og et sæt habile 33 tommer dæk med alufælge, så du bestemt ikke skal skamme dig over at køre rundt med den her tunede trailer. Manley har desuden tre forskellige varianter at vælge imellem, og på billedet ser du basismodellen, mens topmodellen er ydstyret med et sammenklappeligt telt på toppen, hvis du har planer om at genoplive campertrailer-konceptet på en lidt sejere måde.
Det kan være rigtigt svært at komme ud af sengen om morgenen, og nu kommer der hjælp fra en noget uventet kant. Nintendo har nemlig lige afsløret vækkeuret Sound Clock …
Læs mereDet er jo muligt at tøjle naturens kræfter og få strøm ud af elementerne, og det her er et ret genialt værktøj, for Shine er en snedig vindturbine. Den er udviklet …
Læs mere