Denne artikel er lavet i samarbejde med Kimbrer-Ide.

Du kender det. Bilferien er lige om hjørnet, og nu skal du igen, igen til at bøvle med tagbøjlerne for at få plads til alle sagerne. Det behøver dog slet ikke være noget problem, og det beviser den oppustelige HandiRack, for det er den ultimative tagbøjle, der tager få minutter at smide på bilen, men alligevel laster 80 kilo på taget.

Lad os starte med en simpel video, der skærer helt ind til benet af de geniale funktioner.

Passer til stort set alle biler med idiotsikker montering

Kimbrer-Ide har været så venlige at stille et eksemplar af deres oppustelige tagbøjle til rådighed, så vi kunne teste, om det overhovedet fungerer i praksis. Det korte svar er ja, og den længere version følger her.

For det første, så passer tagbøjlen til de fleste biler og er mega nem at installere. Det tager bogstaveligt to minutter at få det hele på plads. Du åbner bare dørene og fører stropperne gennem dørene. Herefter spænder du til og pumper de fire blærer op ved hjælp af en pumpe – den følger også med i pakken. Har du to hænder? Så kan du også montere en HandiRack.

Du skal bare lige sørge for, at taget på bilen er rent, før du går i gang med installationen. Det gør såmænd ikke noget praktisk for anvendelsen af tagbøjlen, men det sikrer, at der ikke kommer ridser.

Og når du så er færdig, lukker du luften ud af blærerne og afmonterer stropperne, hvorefter du kan opbevare det hele i den medfølgende taske. Så er hele løsningen faktisk så kompakt, at du bare kan lade den ligge i bilen, hvor den hele tiden er klar til brug. Det er ret genialt og praktisk.

HandiRack er den ultimative tagbøjle

Folkene bag HandiRack tagbøjlen har også lavet den smarte tagboks HandiHoldall på 400 liter, der sammenklappet kun fylder 59 x 17 cm.

Hvordan fungerer det i hverdagen?

Ganske fremragende. Vi har brugt HandiRack sammen med deres specielle tagboks kaldet HandiHoldall, og det er virkelig et snedigt makkerpar til at tage alle dine ting med på tur.

Når du ikke har brug for den ekstra plads, så ligger de bare i bagagerummet uden at fylde noget. Ude af øje ude af sind. Du tænker slet ikke over det. Og når du så har været en tur i Bauhaus og købt alt for meget, finder du bare grejet frem, og så er der plads til de store indkøbsvarer på taget. Det er lige tilpas let at installere både HandiRack og HandiHoldAll, så du ikke føler det som en alt for stor og besværlig opgave, og på den måde bruger du rent faktisk udstyret. Derfor finder du hurtigt ud af, at det gør hverdagen meget nemmere.

Og så er der de store ting, du fragter på regelmæssig basis. En kajak for eksempel. Her sad skuden bare stabilt på taget, da vi tog den til og fra vandet. Og det bedste af det hele. Da vi kom hjem fra en fed tur på søen, afmonterede vi bare HandiRack, og så var bilen tilbage til normalen.

HandiRack er den ultimative tagbøjle

HandiMoova er klar på at slæbe selv i de groveste forhold.

HandiMoova er en offroad sækkevogn

Udover den snedige HandiRack og HandiHoldAll, modtog vi også et mere outreret produkt. En offroad sækkevogn, der skulle være i stand til at forcere trapper og groft terræn i overlegen stil.

Ja, det er noget af en påstand, og ved første øjekast ser HandiMoova sækkevognen da også lidt mærkelig ud, hvor især hjulene ligner noget, du aldrig har set før. Men det er faktisk her hele hemmeligheden ligger, for de specielle hjul er patentanmeldt, og i samarbejde med akslen og den store kugleformede overflade på hjulene kører den bare let og elegant henover det meste. Og med en lasteevne på 60 kilo, er du stærkt dækket ind.

Her på kontoret har vi for eksempel brugt HandiMoova til at få fustager til og fra vores fadølsanlæg – vi bor på tredje sal – og det er betydeligt lettere end at løfte de tunge metalbeholdere med håndkraft. Især turen opad trappen med fyldte fustager sparer os for en del hårdt arbejde. Hey, hvis du kan slippe for at slæbe, er det vel med at udnytte det.

Den smarte sækkevogn har også vist sig særdeles effektiv ude i naturen, hvor den er en fed makker til teltture, for uden last vejer den kun seks kilo, og den klarer snildt alle de ting, du medbringer i terrænet. Et godt telt er jo ikke ligefrem nogen letvægter.

Du kan se meget mere om HandiMoover offroad sækkevognen i videoen herunder, og ved at trykke lige her.

Se andre seje sager om: