Det er svært at få hele familien med på en snescooter eller en ATV, men så spænder du bare en Equinox Snowcoach på krogen, og så er der pludselig plads til alle sammen. Okay, det kommer selvfølgelig an på, hvor stor din familie er, men der er i hvert fald plads til to personer i Equinox Snowcoach, der i princippet virker som en kompakt trailer med sæder og sikkerhedsseler, og du kan selvfølgelig udskifte slæderne med hjul, hvis du også vil bruge den de dage om året, hvor der ikke er sne i landskabet. Dem er der alligevel flest af.