Hvis du tilfældigvis skulle være den heldige ejer af en BMW i8, var det måske en god idé at parkere den i sådan en snedig fætter af en carport. Så er der i hvert fald godt styr på slæden. BMW i Solar Carport er designet med en direkte reference til den futuristiske elbil, og du får blandt andet et skelet af bambus, der er holdt sammen med led af stål og kulfibernet, mens taget er udstyret med solceller til at levere juice til iMobile-enheden, der til gengæld sørger for, at bilen hele tiden er pumpet med strøm og klar til at køre. Og bare rolig, BMW garanterer 30 års levetid på taget – også i tilfælde af monster-hagl.


Se andre seje sager om: , , ,