Da Tesla Semi blev præsenteret for en måneds tid siden, regnede Tesla sikker med, at deres elektriske lastbil var på cruise control mod herredømmet over vejene, men Thor Trucks er klar med konkurrence. I videoen nedenunder får du en introduktion til deres prototype ET-One, og den er ikke helt dum. Thor Trucks ET-One klarer op til 480 kilometer på en opladning med 36 ton last takket være de egenudviklede batterier, og med 700 heste, Dana-aksler og et Navistar-chassis er den godt kørende. Så kan man diskutere, om designet er fedt eller for meget, men det er i hvert fald godt at se, at der er flere om buddet med at få fyret elektricitet ind i landevejens konger.