Drømmer du om en Range Rover med seks hjul? Jamen, så får du snart chancen for at hoppe ind i drømmen og drøne afsted, for det er lige præcis, hvad en T.Fotiadis Design Range Rover 6×6 SLT går ud på. Og så er det en pickup. Bilen er designet af det tyske firma T.Fotiadis Design, der normalt roder med stregerne til superyachts, og det er da også lige præcis her inspirationen kommer fra, for “SLT” i modelnavnet står for Superyacht Land Tender. Bilen er baseret på en Range Rover med lang akselafstand med en totallængde på 6,20 meter, hvor der så lige er tilføjet en ekstra aksel og et lad, mens der er en V8'er på 5,0 liter med kompressor at lege med. Indtil videre eksisterer bilen imidlertid kun på tegnebrættet, men de fremviser det endelige eksemplar i den virkelige verden på Monaco Yacht Show til september. Vi glæder os.
Det er jo muligt at tøjle naturens kræfter og få strøm ud af elementerne, og det her er et ret genialt værktøj, for Shine er en snedig vindturbine. Den er udviklet …
Læs mereJo mindre du behøver slæbe med på overlevelsesturen, jo bedre er du kørende. Less is more, kan man vel kalde det. Og med en EST Shovel i oppakningen skærer du virkelig …
Læs mere