Volvo har fokus på at gøre det sikkert at køre i bil, men de fifler faktisk også med sikkerheden for cyklister. Det giver jo egentlig god mening, for sikre cyklister giver også sikre bilister. Derfor har de opfundet en selvlysende væske, der nemt kan sprayes på cyklen, tøjet eller en taske, så det hele lyser op i bilens forlygter og dermed er meget lettere at se i trafikken. Det er i princippet en meget effektiv cykellygte, der holder i op til en uge. I videoen ovenover kan du se, hvordan det fungerer, og LifePaint er en del af Volvos 2020 Vision Initiative, der arbejder frem imod, at ingen Volvo-køretøjer vil påføre personskader i fremtiden. Det er ambitiøst, men vi håber, det lykkedes.