Nå ja, for os almindelige mennesker er Bugattis superbil en uopnåelig drøm, mens den for andre er et stykke legetøj, og her i videoen kan du se en Bugatti Veyron lave verdens dyreste burnout. Sådan er verden nu engang så uretfærdig, men hvis du har penge, bestemmer du selv. Det gælder så også for ham her, der går så voldsomt til asfalten, at hans Bugatti Veyron Super Sport er nødt til at få udskiftet både dæk og fælge, fordi dækket jo er limet på fælgen for overhovedet at kunne klare de voldsomme kræfter, og her lyder regningen på hele 900.000 kroner. Jo tak. For ham var det sikkert alle pengene værd. Du kan i øvrigt med fordel spole omkring 9 minutter ind i videoen for at komme direkte til afbrændingen.