Der findes en del forskellige leasingmuligheder på markedet, og heraf er privatleasing en af de mest populære. Leasing er som koncept ideelt for dig, der ønsker at slippe for besværet og omkostningerne, der er forbundet med at eje en bil. Man kan i grove træk beskrive privatleasing som langtidsleje af en bil, hvor du i princippet lejer bilen af et leasingselskab. Selskabet beholder ejendomsretten, imens du får brugsretten over bilen. Den typisk leasingaftale løber over 1-3 år, men kan også være kortere eller længere – det afhænger af den aftale, du indgår med leasingselskabet. Leasingkontrakten indebærer gerne en fast månedlige ydelse, som inkluderer forsikring, service, reparationsaftale samt tilbageleveringsforsikring.

3 hurtige fordele ved privatleasing

Er privatleasing en mulighed for mig, tænker du måske, og er det en fordel at lease frem for at købe? Mange går med overvejelserne om, hvorvidt det er bedst at eje eller leje en bil – men sagen er den, at det kommer an på det individuelle kørsels- og bilbehov. Derfor er det svært at give et klart svar på, om det ene er mere fordelagtigt end det andet. Her får du tre skarpe fordele, du som kunde, kan tage med dig, når du overvejer privatleasing. Du får:

  • Stabil biløkonomi i hverdagen – total budgetsikkerhed.
  • Ingen uforudsete udgifter – prisen er typisk inklusiv service, reparation og forsikring.
  • Attraktive leasingkontrakter, der giver tryghed og overblik.

Privatleasing skaber tryghed og stabilitet

Privatleasing er et godt valg, hvis du sætter pris på at vide, hvad det koster dig hver måned at have bil. Eftersom at du betaler en fast månedlig ydelse, og at både service, reparation og forsikring er inkluderet i leasingaftalen, så er det begrænset, hvad der kommer af uforudsete udgifter. Derudover så betaler man typisk en lav førstegangsydelse, når kontrakten sættes op, og derfor er leasing en nem og forholdsvis billig måde at komme i gang på. Ved køb af en bil er du samtidig tvunget til selv at finansiere bilen enten med et lån eller kontant betaling, hvilket er en stor udskrivning for de fleste. Det er endnu en fordel, der ligger i leasingkonceptet – her køber du dig til brugsretten, men ikke ejendomsretten.

Med en leasingaftale på en privatbil, har du mulighed for at udskifte bilen langt oftere, end det økonomisk ville være muligt, hvis du skulle købe bilen. Mange steder er leasingaftalerne opstillet således, at bilen kan udskiftes allerede efter 2-3 år – og er du godt tilfreds, vil det typisk også være muligt blot at forlænge leasingperioden på din nuværende bil. Når din leasing aftale udløber, leverer du blot bilen tilbage og overlader ansvaret til dit leasingselskab.

Kend dit kørsels- og bilbehov på forhånd

Når du privatleaser en bil, afhænger den månedlige ydelse af, hvor mange kilometer du kører årligt i leasingbilen. Man siger generelt, at det bedst kan betale sig at privatlease, hvis man kører maks. 15.000 km om året, eller hvis man kun ønsker at have bilen 1-2 år. Det skyldes ganske enkelt, at de fleste leasingaftaler laves med 15.000 km som standard, og kører du mere end det, faktureres du for de overkørte kilometer. Er du derimod bevidst om, at du formentlig kører mere end det standardvalgte antal kilometer, kan ud tilkøbe ekstra. Får du ikke brugt de tilkøbte kilometer, får du naturligvis beløbet refunderet efter aftalens udløb.

Brugte leasingbiler – slip for værditab

Flere leasingselskaber tilbyder leasing af brugte biler, hvilket er en fordel for dig, der ser privatleasing som en oplagt mulighed. Når man køber helt ny bil, oplever man uundgåeligt et stort værditab, så snart bilen tages i brug. Dette er ikke tilfældet med nye brugte leasingbiler, da det største værdital allerede er mistet. Derudover slipper man ved privatleasing af en ny brugt bil ofte for omkostninger ved ekstraudstyr, da mange brugte biler allerede har det. Med til leasing af en brugt bil hører også den fordel, at registreringsafgiften er lavere, end den ville være ved en ny bil.

Så, hvis du søger følelsen af ny bil til en fast, stabil pris i måneden, så er en brugt leasingbil en god mulighed. Hos Fleggaard Auto kan du privatlease en ny brugt bil til en fast månedlig ydelse – uden uforudsete udgifter. Du får altså privatleasing inkl. forsikring og service samt et stort udvalg af bilmærker, som du kan vælge imellem. Hos Fleggaard Auto er bilerne nøje udvalgt, så kun de bedste modeller med pletfri skadeshistorik, ung alder og lav kilometerstand står i bilhuset.